Formidling behøver ikke at være forenkling
15. august 2006
Lyder dette bekendt: Sæt mange punktummer, brug korte udtryk, brug ikke svære ord, brug ikke passiv og skriv med et lavt lix? Hvis ja, så læs lige dette indlæg fra Kresten Bjerg på Kommunikationsforum.dk. Han har et lidt andet bud på de journalistiske ledetråde og tommelfingerregler.
Det handler om at gøre sproget til en fortælling, at holde fast i at der altid er en aktør og en handling. Og når stoffet er svært, skal det sammenlignes med noget kendt. Svære ord og begreber skal ikke nødvendigvis erstattes med tilnærmede dagligdagsord, men placeres i slutningen af en sætning. Flere fif og reaktioner se:
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12451
Nedtælling
8. august 2006
Kursusstart. I morgen går det løs. Glæder mig til noget nyt. “Lad os håbe det er bedre end dengang jeg gik på Journalisthøjskolen…” – citat fra unavngiven kollega på TV/MIDT-VEST
Dette var vist et ægte dagbogsnotat
Første frø er sået
1. august 2006
Tænkte at jeg ville få brug for et redskab til efteruddannelsen “Journalistik – på vej til et kommunikationsjob“. Så her er Søren Juul Eriksens Weblog om efterårets efteruddannelse i journalistik på DJH.
Ved ikke endnu om bloggen her bliver til strøtanker, notater eller ægte blogging? Men nu er den her.